Bange for at føde efter hurtig fødsel sidst

Laura Kjær Jacobsen

Bange for at føde efter hurtig fødsel sidst

Spørgsmål stillet 14. marts 2017 af Li89 er besvaret af jordemoder Laura Kjær Jacobsen

No items found

Lauras svar på “Bange for at føde efter hurtig fødsel sidst“

DEN NYFØDTES REAKTION PÅ EN HURTIG FØDSEL

Din jordemoder har måske også fortalt dig at børn der bliver født meget hurtigt godt kan spænde op i få sekunder lige når de bliver født og også er meget blå at se på når de kommer til verden. Det er i hvert fald meget vigtigt for mig, at du ved at det er en normal og ufarlig reaktion hos et barn der kommer til verden efter hurtig fødsel og dermed en meget kort pressefase. Under presseveerne begynder barnets system, så småt at blive forberedt på, at skulle omstille sig til at barnet selv skal trække vejret. Når pressefasen er så kort, som det var tilfældet hos dig, kommer barnet stort set først ind i omstillingsprocessen i det øjeblik det bliver født. Og derfor reagerede jeres dreng som han gjorde ved fødslen.

IGANGSÆTNING OG HURTIG FØDSEL

Jeg forstår virkelig dit ønske om at din fødsel starter af sig selv denne gang. Det er ikke med sikkerhed til at sige at det er tabletterne der har været årsag til den hurtige fødsel, men ud fra din beskrivelse af at veerne føltes anderledes, tror jeg meget vel at tabletterne kan have haft indflydelse på dine veer og måske også tempoet i fødslen. Find flere spændende emner om graviditet i brevkassen

DIN KROP OG DIT SIND HUSKER DIN HURTIGE FØDSEL

Jeg læser dit brev sådan at det ikke er det faktisk ikke er det praktiske omkring en eventuel hurtig fødsel der fylder mest hos dig. Men i stedet det følelsesmæssige? Lad mig vide hvis det forholder sig anderledes. Vores kvindekrop “husker” de fødsler den har været igennem og det sætter sig på en eller anden måde fast i vores sind og i vores følelser. På samme måde som du beskriver at dine tidligere fødsler sidder fast i dit sind. Og hvad kan du gøre for at ændre på det?